Digtets indhold: Digtet drejer sig om om person der er yderst træt af sin krop. Stemningen er noget tung, da det er negative ting der bliver pragt på banen for det meste. Efterhånden som digtet skrider frem, bliver hun mere og mere vred på en måde, og når hun ender med at sige, at den bliver 'ældre og ældre og snublende', har hun nærmest givet op.
Fortællerform: Det er jeg-fortæller og synsvinklen er hende selv, der ser hende udefra. Jeg har et billede af, at fortælleren er alkoholiker, da hun snakker om forkerte flasker, bænke og drikkegilder. Jeg forestiller mig en tynd, mager, rynket krop. Gråt langt hår, og gule tænder. Digtet er bygget op af beskrivelser af hendes krop og følelser.
Digtets form: Digtet er delt op i to strofer. Først en mindre og derefter et lidt større. Hvis det er den her meget tynde, mager person, så viser det det jo meget godt, at digtet er langt og tyndt.
Digtets lyd: Når jeg læser digtet højt lægger jeg trukket på adjektiverne, så det er dem jeg vil have frem i digtet. I digtet er der mange korte vers, og man bremser hele tiden op. Det gør digtet hårdt at læse, dvs lydene bliver hårde.
Digtets sprog: Jeg lægger specielt mærke til ordene 'smitsomt lokale'. Det er der jeg begynder at undre mig over, hvad det i virkeligheden er jeg sidder og læser. Der er billedsprog som 'Og så er der hjertet, den begynder at sukke, det er gået i stykker'. Det er billedplanet, da et hjerte ikke kan sukke og gå i stykker i virkeligheden.
Indhold= Det handler om en pige som er træt af sin krop og er utilfreds med den. Det en meget negativ tekst. Fortællerforhold= Det er en "jeg"fortæller, og alting bliver set fra hendes egen synsvinkel. Form= Det er delt op i to spalter. Digtet er delt meget op, så digtet bliver langt og tyndt, hvilket måske også udtrykker pigens kropsudseende. Lyd= Vi har læst digtet op og lagt mærke til de mange adjektiver. Sprog= der bliver brugt nogle meget mærkeligt sammensatte ord i teksten, som man først begynder at lægge mærke til når man virkelig går i dybden.
På det tørre - Benny Andersen (1962) Digtets indhold: Digtet fortæller mere en stemning end en historie. Beskrivelsen er lidt negativ og det virker som om fortælleren drømmer sig andetsteds hen.
Digtets fortæller: Digtets fortæller er alvidende, der beskriver omgivelserne. Det konkluderer vi, da vi kan høre fortællerens tanker eller henvendelse til læseren. Vi ser ikke digtets synsvinkel, da vi ikke hører tydeligt om det er jeg-fortæller eller 3.-personsfortæller.
Digtets form: Digtet er delt op i tre strofer. Der er ikke samme antal vers i hver strofe, det sidste er meget kort. Det tror vi er bevidst, for at vi skal lægge særligt mærke til den sidste sætning. Digtet er ikke i bunden form, men har frie vers, der ikke er bundet af rim. Digtets udseende har ikke så stor betydning for hvad vi først lægger mærke til. Dog er den sidste strofe kort, og det gør at vi lægger særligt mærke til den.
Digtets lyd: Rimet har bogstavrim, hvor flere ord i et vers har samme forbogstav: "Sorte skulende sten".
Digtets sprog: Der er mange adjektiver der beskriver stemningen. Der er brugt rigtig meget billedsprog og metafor. "Granen saver løs på horisonten" og "Sorte skulende sten slikker sig om munden med tunger af tang".
Det er en kold efterårsdag. Det blæser meget. Vi mener, at det er tåget, fordi der bliver sagt "Fyrtårnet stirrer blegt og bittert", det tolker vi som om, at lyset ikke rigtig kommer igennem. Vi går fra sommer til vinter, og det er ved at blive mørkt. Det bliver også sagt igennem fortællerformen. Den er hård og dyster. </3
Styrt Forfatter: Katrina Maria Guldager, skrevet 1995
Digtets indhold: Digtet handler om en person som ikke kan nå pedalerne på sin cykel og der´for bliver ved med falde. Det tror vi så betyder at personen ikke kan vi kontrol over sit liv og personen mener at alt er falskt og der ikke er noget dybere i folk. Der er en negativ stemning i digtet. Det gør digtet mere dystert men samtidig også interessant. Der er ikke en bestemt handling men det er mere en overordnet følelse.
Digtets fortæller: Det er en 1. person jeg-fortæller. Digtet er heller ikke som sådan skrevet i en bestemt tid, men igen er den mere overordnet, det har også noget at gøre med at der ikke er én bestemt handling.
Digtets form: Digtet er bygget op af én strofe og sytten vers. Digtet ser meget kvadratisk og hormonisk ud.
Digtets sprog og lyd: Der er mange gentagelser i digtet og det gør at det bliver mere monotont men også mere virkningsfuldt især sætningen: "Som når man cykler, alt for højt, og ikke kan nå pedalerne." giver en god lyd og afslutning på digtet.
Digtets indhold: Personen som vi tolker som en 'hun', er kommet for langt ud i nogle problemer. Hun har lånt en cykel, der er alt for stor , da hendes egen er punkteret. Hun beskriver en cykeltur som sine problemer. Der er en lidt mut stemning der går igen hele vejen igennem digtet.
Digtets fortæller: Indre 3. persons fortæller. Personen som vi tolker som en 'hun' er omkring 17 år. Hun virker meget usikker og har nogle problemer hun ikke vil erkende og sætte ord på. Hun vil hele tiden udenom de her problemer. Men det kan hun ikke da hun skriver "...og det er ikke til at komme ned i gennem eller udenom. Sådan har det altid været" Vi tror hun spinkel bygget og har en almindelig højde. I starten kunne vi godt tolke det som om hun var lille, da hun skriver hun ikke kan nå pedalerne. Men vi tror egentlig ikke, det er hendes højde, der er problemet. Men cyklen der bliver større og større, jo flere problemer hun kommer ud i.
Digtet er en blanding mellem en beretning og en beskrivelse.
Digtets form:
Digtet er opbygget som én stor og bred strofe. Det virker ikke så indbydende og digt 'agtigt'.
Digtets lyd:
Digtet ligner og læses op som en historie fordi der ikke er korte sætninger, men lange sammenhængende. Der er ingen rim men mange udsagnsord. digtet er flydende!
Digtets sprog:
Vi ligger meget mærke til ord som "jord, asfalt og pedaler" fordi de bliver gentaget. Der er ingen fremhævelser i digtet, udover en masse gentagelser. Forfatteren bruger koloner i stedet for punktummer. Hvilket vi tror hun har gjort fordi man ikke skal stoppe op i digtet men holde det flydende. Der er ikke rigtig nogle modsætninger. Hele digtet er en metafor, som skal tænkes igennem.
Digtets indhold: Digtet drejer sig om en person som er træt af sin krop. Vi ved ikke hvilket køn hovedpersonen er. Det virker som om at personen bliver ældre igennem digtet. Vi tror at personen starter som teenager, og derefter bliver voksen og til sidst en ældre dame/mand. Vi synes stemningen er nedtrykt, doven og personen virker opgivende og uden viljestyrke. I digtet er to strofer, den har en ubunden form og frie vers; det er et prosadigt. I starten handler digtet mest om det udvendige, mens det i anden strofe kommer til at handle mere om det indvendige i kroppen.
Digtets fortæller: Digtet er skrevet i 1. persons jeg-fortæller, og det er skrevet i nutid. Fortælleren er træt af sin krop, men det virker også som om fortælleren i det hele taget bare er træt af personenes tilværelse. I digtet bliver det meget beskrevet, hvordan hun opfatter sin krop. Der er ingen replikker el. lign.
Digtets form: Der er to strofer, hvor det første er kortere end det andet. Der er få tegn (1), men ofte linjeskift. Det er digt med frie vers. På et tidspunkt er der skrevet MAD med stort, og det kunne være et tegn på, at personen føler, at kroppen kræver for meget mad. Formen hænger ret godt sammen med indholdet.
Digtets lyd: Fordi der bliver skiftet linje, hver gang hun har sagt noget om hednes krop, understreger det hvad hun mener. Det virker også næsten som om det er hårdt for personen at fortælle digtet. Der er ikke nogen rim i digtet, hvilken også får det til at virke lidt sløvt. Så rytmen i digtet hænger ret godt sammen med digtets indhold, fordi det virker sløvt, ligesom personen i digtet gør.
Digtets sprog: Vi lægger især mærke til MAD, hjertet går i stykker, lange, dyre brusebade, blodig og banal og barnlig og urimelig. nogle af ordene kan vi nok relatere til. Der er ikke nogen modsætninger, og kun en enkelt gentagelse (MAD, den vil ha' mad). Der er en del billedsprog f.eks. Drikkegilde, Tale hårdt, ...bliver den sidende på bænken, at se den fægte og skabe sig, hjertet begynder at sukke, en ligegyldig har trampet på det.
"Plasticsolen" digtet er skrevet af Micheal Strunge (1981) Digtets indhold: Digtet beskriver en masse ting i en by, på en negativ måde. Det giver en lidt trist stemning. Det drejer sig i høj grad om forurening i verden. Der er meget billedsprog, som er mere beskrivende, så der er ligesom ikke en handling i digtet. Det er meget metaforisk f.eks. : "Mellem to tårne går en ung mand på en udspændt line" Det tolker vi som at det er meget risikabelt, da den unge mande kan falde i hvert sekundt, og det kan være dødsens farligt. Det relaterer til verden og menneskets forurening, der hele tiden tager chancer, men man kan jo falde og miste alt.
Det er en alvidende fortæller. Han ser det negative i det hele. Det indeholder kun beskrivelse. Forfatteren opbygger gennem sin beskrivelse, en sørgelig stemning i digtet.
Digtets form: Digtet er opbygget af 21 vers, i én strofe. Det gør at hele digtet opfattes som en helhed, det hele hænger sammen. Versene er meget frie, det rimer ikke, og der er ikke nogen særlig lyrisk sammenhæng. Sætningerne er korte, og der er mange linjeskift, som gør digtet overskueligt. Det er også typisk fysisk opbygning for digte. Budskabet er enkelt, men problemet er ikke enkelt.
Digtet indeholder nogle få alliterationer: blinde børn og gærer af gift. Det ses også nogle gange på hver anden linje, f.eks. ved medicin og mand. Der er også et par assonanser: støj fra døende. Vi synes at budskabet i digtet har større betydning, end det lyriske. Det er ikke vigigt for ham om det lige rimer, så længe hans budskab er klart og forståeligt.
Digtets sprog er ret ukonkret, og metaforisk. Næsten hver eneste sætning, har en anden betydning. Han andvender også noget besjæling i teksten, hvilket får en til at føle med den bekrivelse han giver. Tingene får en følelse. Han bruger nogle særlige ord, som nylonvinden og plasticsolen. Meget af teksten KAN forstås konkret, men kan også være billedsprog.
"Jeg er så træt af min krop"
SvarSletDigtets indhold:
Digtet drejer sig om om person der er yderst træt af sin krop.
Stemningen er noget tung, da det er negative ting der bliver pragt på banen for det meste.
Efterhånden som digtet skrider frem, bliver hun mere og mere vred på en måde, og når hun ender med at sige, at den bliver 'ældre og ældre og snublende', har hun nærmest givet op.
Fortællerform:
Det er jeg-fortæller og synsvinklen er hende selv, der ser hende udefra.
Jeg har et billede af, at fortælleren er alkoholiker, da hun snakker om forkerte flasker, bænke og drikkegilder. Jeg forestiller mig en tynd, mager, rynket krop. Gråt langt hår, og gule tænder.
Digtet er bygget op af beskrivelser af hendes krop og følelser.
Digtets form:
Digtet er delt op i to strofer. Først en mindre og derefter et lidt større.
Hvis det er den her meget tynde, mager person, så viser det det jo meget godt, at digtet er langt og tyndt.
Digtets lyd:
Når jeg læser digtet højt lægger jeg trukket på adjektiverne, så det er dem jeg vil have frem i digtet.
I digtet er der mange korte vers, og man bremser hele tiden op. Det gør digtet hårdt at læse, dvs lydene bliver hårde.
Digtets sprog:
Jeg lægger specielt mærke til ordene 'smitsomt lokale'. Det er der jeg begynder at undre mig over, hvad det i virkeligheden er jeg sidder og læser.
Der er billedsprog som 'Og så er der hjertet, den begynder at sukke, det er gået i stykker'. Det er billedplanet, da et hjerte ikke kan sukke og gå i stykker i virkeligheden.
En halv gruppe E.
Indhold= Det handler om en pige som er træt af sin krop og er utilfreds med den. Det en meget negativ tekst.
SvarSletFortællerforhold= Det er en "jeg"fortæller, og alting bliver set fra hendes egen synsvinkel.
Form= Det er delt op i to spalter. Digtet er delt meget op, så digtet bliver langt og tyndt, hvilket måske også udtrykker pigens kropsudseende.
Lyd= Vi har læst digtet op og lagt mærke til de mange adjektiver.
Sprog= der bliver brugt nogle meget mærkeligt sammensatte ord i teksten, som man først begynder at lægge mærke til når man virkelig går i dybden.
Gruppe ÁLS
Det er en koldt.
SvarSletGruppe B'bby.
På det tørre - Benny Andersen (1962)
SvarSletDigtets indhold:
Digtet fortæller mere en stemning end en historie. Beskrivelsen er lidt negativ og det virker som om fortælleren drømmer sig andetsteds hen.
Digtets fortæller:
Digtets fortæller er alvidende, der beskriver omgivelserne. Det konkluderer vi, da vi kan høre fortællerens tanker eller henvendelse til læseren. Vi ser ikke digtets synsvinkel, da vi ikke hører tydeligt om det er jeg-fortæller eller 3.-personsfortæller.
Digtets form:
Digtet er delt op i tre strofer. Der er ikke samme antal vers i hver strofe, det sidste er meget kort. Det tror vi er bevidst, for at vi skal lægge særligt mærke til den sidste sætning.
Digtet er ikke i bunden form, men har frie vers, der ikke er bundet af rim.
Digtets udseende har ikke så stor betydning for hvad vi først lægger mærke til. Dog er den sidste strofe kort, og det gør at vi lægger særligt mærke til den.
Digtets lyd:
Rimet har bogstavrim, hvor flere ord i et vers har samme forbogstav: "Sorte skulende sten".
Digtets sprog:
Der er mange adjektiver der beskriver stemningen.
Der er brugt rigtig meget billedsprog og metafor. "Granen saver løs på horisonten" og "Sorte skulende sten slikker sig om munden med tunger af tang".
Gruppe G-unitz
Det er en kold efterårsdag. Det blæser meget. Vi mener, at det er tåget, fordi der bliver sagt "Fyrtårnet stirrer blegt og bittert", det tolker vi som om, at lyset ikke rigtig kommer igennem.
SvarSletVi går fra sommer til vinter, og det er ved at blive mørkt. Det bliver også sagt igennem fortællerformen. Den er hård og dyster. </3
Gruppe B'bby
Styrt
SvarSletForfatter: Katrina Maria Guldager, skrevet 1995
Digtets indhold: Digtet handler om en person som ikke kan nå pedalerne på sin cykel og der´for bliver ved med falde. Det tror vi så betyder at personen ikke kan vi kontrol over sit liv og personen mener at alt er falskt og der ikke er noget dybere i folk.
Der er en negativ stemning i digtet. Det gør digtet mere dystert men samtidig også interessant.
Der er ikke en bestemt handling men det er mere en overordnet følelse.
Digtets fortæller: Det er en 1. person jeg-fortæller. Digtet er heller ikke som sådan skrevet i en bestemt tid, men igen er den mere overordnet, det har også noget at gøre med at der ikke er én bestemt handling.
Digtets form: Digtet er bygget op af én strofe og sytten vers. Digtet ser meget kvadratisk og hormonisk ud.
Digtets sprog og lyd: Der er mange gentagelser i digtet og det gør at det bliver mere monotont men også mere virkningsfuldt især sætningen: "Som når man cykler, alt for højt, og ikke kan nå pedalerne." giver en god lyd og afslutning på digtet.
Markus, Ida og Rikke (H)
+ En indtørret søstjerne der peger i alle retninger, betyder at verden er åben!
SvarSletGruppe B'bby </3
Digt: Styrt
SvarSletForfatter: Katrine Marie Guldager
Digtets indhold:
Personen som vi tolker som en 'hun', er kommet for langt ud i nogle problemer. Hun har lånt en cykel, der er alt for stor , da hendes egen er punkteret. Hun beskriver en cykeltur som sine problemer.
Der er en lidt mut stemning der går igen hele vejen igennem digtet.
Digtets fortæller:
Indre 3. persons fortæller.
Personen som vi tolker som en 'hun' er omkring 17 år. Hun virker meget usikker og har nogle problemer hun ikke vil erkende og sætte ord på. Hun vil hele tiden udenom de her problemer. Men det kan hun ikke da hun skriver "...og det er ikke til at komme ned i gennem eller udenom. Sådan har det altid været"
Vi tror hun spinkel bygget og har en almindelig højde. I starten kunne vi godt tolke det som om hun var lille, da hun skriver hun ikke kan nå pedalerne. Men vi tror egentlig ikke, det er hendes højde, der er problemet. Men cyklen der bliver større og større, jo flere problemer hun kommer ud i.
Digtet er en blanding mellem en beretning og en beskrivelse.
Digtets form:
Digtet er opbygget som én stor og bred strofe. Det virker ikke så indbydende og digt 'agtigt'.
Digtets lyd:
Digtet ligner og læses op som en historie fordi der ikke er korte sætninger, men lange sammenhængende. Der er ingen rim men mange udsagnsord. digtet er flydende!
Digtets sprog:
Vi ligger meget mærke til ord som "jord, asfalt og pedaler" fordi de bliver gentaget.
Der er ingen fremhævelser i digtet, udover en masse gentagelser.
Forfatteren bruger koloner i stedet for punktummer. Hvilket vi tror hun har gjort fordi man ikke skal stoppe op i digtet men holde det flydende.
Der er ikke rigtig nogle modsætninger.
Hele digtet er en metafor, som skal tænkes igennem.
SAR; FAT; CIL
Digtets indhold:
SvarSletDigtet drejer sig om en person som er træt af sin krop. Vi ved ikke hvilket køn hovedpersonen er.
Det virker som om at personen bliver ældre igennem digtet. Vi tror at personen starter som teenager, og derefter bliver voksen og til sidst en ældre dame/mand.
Vi synes stemningen er nedtrykt, doven og personen virker opgivende og uden viljestyrke.
I digtet er to strofer, den har en ubunden form og frie vers; det er et prosadigt.
I starten handler digtet mest om det udvendige, mens det i anden strofe kommer til at handle mere om det indvendige i kroppen.
Digtets fortæller:
Digtet er skrevet i 1. persons jeg-fortæller, og det er skrevet i nutid.
Fortælleren er træt af sin krop, men det virker også som om fortælleren i det hele taget bare er træt af personenes tilværelse.
I digtet bliver det meget beskrevet, hvordan hun opfatter sin krop. Der er ingen replikker el. lign.
Digtets form:
Der er to strofer, hvor det første er kortere end det andet. Der er få tegn (1), men ofte linjeskift.
Det er digt med frie vers.
På et tidspunkt er der skrevet MAD med stort, og det kunne være et tegn på, at personen føler, at kroppen kræver for meget mad.
Formen hænger ret godt sammen med indholdet.
Digtets lyd:
Fordi der bliver skiftet linje, hver gang hun har sagt noget om hednes krop, understreger det hvad hun mener. Det virker også næsten som om det er hårdt for personen at fortælle digtet. Der er ikke nogen rim i digtet, hvilken også får det til at virke lidt sløvt. Så rytmen i digtet hænger ret godt sammen med digtets indhold, fordi det virker sløvt, ligesom personen i digtet gør.
Digtets sprog:
Vi lægger især mærke til MAD, hjertet går i stykker, lange, dyre brusebade, blodig og banal og barnlig og urimelig. nogle af ordene kan vi nok relatere til.
Der er ikke nogen modsætninger, og kun en enkelt gentagelse (MAD, den vil ha' mad).
Der er en del billedsprog f.eks. Drikkegilde, Tale hårdt, ...bliver den sidende på bænken, at se den fægte og skabe sig, hjertet begynder at sukke, en ligegyldig har trampet på det.
CZ
"Plasticsolen"
SvarSletdigtet er skrevet af Micheal Strunge (1981)
Digtets indhold:
Digtet beskriver en masse ting i en by, på en negativ måde. Det giver en lidt trist stemning. Det drejer sig i høj grad om forurening i verden. Der er meget billedsprog, som er mere beskrivende, så der er ligesom ikke en handling i digtet.
Det er meget metaforisk f.eks. :
"Mellem to tårne går en ung mand på en udspændt line" Det tolker vi som at det er meget risikabelt, da den unge mande kan falde i hvert sekundt, og det kan være dødsens farligt. Det relaterer til verden og menneskets forurening, der hele tiden tager chancer, men man kan jo falde og miste alt.
Det er en alvidende fortæller. Han ser det negative i det hele. Det indeholder kun beskrivelse. Forfatteren opbygger gennem sin beskrivelse, en sørgelig stemning i digtet.
Digtets form: Digtet er opbygget af 21 vers, i én strofe. Det gør at hele digtet opfattes som en helhed, det hele hænger sammen. Versene er meget frie, det rimer ikke, og der er ikke nogen særlig lyrisk sammenhæng. Sætningerne er korte, og der er mange linjeskift, som gør digtet overskueligt. Det er også typisk fysisk opbygning for digte.
Budskabet er enkelt, men problemet er ikke enkelt.
Digtet indeholder nogle få alliterationer: blinde børn og gærer af gift.
Det ses også nogle gange på hver anden linje, f.eks. ved medicin og mand.
Der er også et par assonanser: støj fra døende.
Vi synes at budskabet i digtet har større betydning, end det lyriske. Det er ikke vigigt for ham om det lige rimer, så længe hans budskab er klart og forståeligt.
Digtets sprog er ret ukonkret, og metaforisk. Næsten hver eneste sætning, har en anden betydning. Han andvender også noget besjæling i teksten, hvilket får en til at føle med den bekrivelse han giver. Tingene får en følelse. Han bruger nogle særlige ord, som nylonvinden og plasticsolen. Meget af teksten KAN forstås konkret, men kan også være billedsprog.
Gruppe D